Usa / Canada2014 travel blog


I dag blev RV så tilbageleveret, men først skulle vi kører de 112 miles (2 timer) fra Delhi til Newark uden venstre sidespejl (Claus' side) som var blevet kørt af på vej ned at bjergvej i Yosemite. Det var ikke skægt, i morgentrafik på motorvej, uden at kunne orienterer sig. Lene måtte sidde og kigge bagud ud af vinduet ved bordet, for at se om vi kunne lave vognbaneskift osv. Det var en laaaang tur derind.

Først hentede vi udlejningsbilen hos Hertz, lige rundt om hjørnet fra hvor RV skulle afleveres. Det er en 7-personers Dodge van, meget lækker, hvis ikke den var så ulækker beskidt med rester af chokolade og spildt læskedrik - æv

Hos Cruise America var der travlhed, men vi fik afleveret RV. Vi måtte slippe $ 185 af vores depositum for det smadrede sidespejl. Men det var vist billigt sluppet

Så kørte vi mod downtown San Francisco, med afstikker på Ihop hvor vi spiste frokost. Lene var glad for at vælge en lækker salat denne dag (man må jo starte på at holde lidt igen ;-)), for de andre fik en bombe af en Mega-Monster Burger som faldt meget tungt.

Ved 13-:30 tiden ankom vi til hotellet, Best Western Americana, hvor Lene også boede i 1998. Det var dog shinet meget op siden, må man sige, men stadig med parkeringskælder i gadeplan, under hotellet. Vi pakkede hurtigt ud, for så at opdage.... at vores jakker (6 stk) stadig hang i skabet i RV'en! Lene ringede, men de havde ikke fundet jakker, men ville gerne kigge så hvis jeg ville ringe tilbage kl. 16. Det kunne vi ikke vente på, så Lene startede Dodgen og kørte de 50 min. tilbage til Cruise America. Medens badede Claus og drengene i poolen på 3. etage, som var 32 grader varm, og alt for varm, sagde de...

Hos Cruise America ledte de frem og tilbage efter jakkerne, han vidste kun at der var kommet en barnejakke ind. Det var så Jonas' som han kom med, så sagde jeg at de andre 5 måtte jo så også være et sted. Så slog de op i deres system og kunne se at RV var allerede udlejet og kørt igen... Pyha, lidt efter fandt de vores resterende 5 jakker, så var dagen, og køreturen da reddet. Så 2 timer efter var Lene tilbage på hotellet igen...

Til aften gik vi, bor 10 min. fra centrum (Union Square) ind til byen for at finde lidt aftensmad. Alle var faktisk lidt trætte, så vi kiggede lidt i butikker, spiste en ikke så ophidsende aftensmad på Jack In The Box, og så var Jonas træt og vi gik hjem og hyggede på hotelværelset med lidt drinks, sodavand og chips.



Advertisement
OperationEyesight.com
Entry Rating:     Why ratings?
Please Rate:  
Thank you for voting!
Share |