René og Kasper goes Down Under! travel blog


Singapore - en varm varm by, med en ubehagelig høj luftfugtighed. Og det er en travl by, med mennekser overalt - måske ikke overraskende når byen er på størrelse med Bornholm, og indeholder omtrent samme mændge mennesker som hele Danmark..

4 dage skulle vi fordrive her, inden turen gik videre til Vietnam.

Højdepunktet fra vores tid her må siges at være Night Safarien - en speciel Zoo, hvor man har samlet en masse natteaktive dyr. Med i entré billetten får man også en tram tur rundt i det meste af parken. Den kan man så kombinere med at gå på et par oplyste stier, hvor man kan komme tættere på dyerne. Det var en sjov og anderledes måde at opleve en Zoo på - desværre er der ikke mange billeder herfra, da fotomulighederne ikke var optimale.

Derudover brugte vi vores tid på at spankulere rundt i byen, se Little India og opleve øen Sentosa. Sentosa er en lille ø, 400m udfra fastlandet Singapore. Hele øen er lavet til en stor attraktion, og indeholder b.l.a både et indendørs skydive center, en Universial Studios Theme Park, en populær strand, et tog, en lille by i byen med casino og talrige restaurenter. Det var en sjov oplevelse at bruge dagen derovre, og man glemmer fuldstændig at man er lige ved siden af Singapores travle hverdag.

De fire dage fik dermed hurtigt ben at gå på, og vores tur gik herefter videre til Vietnam.



Advertisement
OperationEyesight.com
Entry Rating:     Why ratings?
Please Rate:  
Thank you for voting!
Share |