René og Kasper goes Down Under! travel blog


Så er det sidste kapitel i vores rejse ved at være skrevet, foran venter der nu meget snart lidt over 30 timers rejse hjem til det kolde nord, og vores elskede Danmark.

Selvom vi hver dag kom denne dag nærmere, er det stadig ikke gået op for nogen af os endnu, at vi om 1½ døgn er hjemme i de trygge omgivelser som vi har været væk fra i godt fem måneder.

Man kan med sandhed sige at tiden flyver når man oplever noget hver dag. Aldrig før er fem måneder passeret så hurtigt forbi i vores liv, og om det sker igen, må fremtiden vise.

Derfor kan vi nemt blive enige om, at de sidste fem måneder har været meget unikke, fantastiske og lærerige, som vi ikke ville have været foruden.

Men nu må vi forfatte de sidste ord, for omlidt er der afgang til Changi Airport, Singapore. Vi har nydt hvert øjeblik af de sidste 5 måneder, og håber i har kunnet fornemme bare en smule af vores fantatiske liv, gennem vores indlæg her.

Over 30 timers rejse venter os nu, og så snart de er sat igang, vil vi glæde os meget til at blive modtaget af horder af mennesker kl. 20.55 tirsdag aften i Billund lufthavn :)

See ya!

/René og Kasper



Advertisement
OperationEyesight.com
Entry Rating:     Why ratings?
Please Rate:  
Thank you for voting!
Share |