René og Kasper goes Down Under! travel blog


Trods vi så småt var ved at vende tankerne mod Australien, og havde suget den sidste storslået naturoplevelse i os, var vi skam ikke færdige med oplevelser i NZ, selvom vores dage var talte. Inden ankomsten til Hanmer Springs, på vej tilbage mod Christchurch, kiggede vi fordi bookme.co.nz, hvor man kan få særlige tilbud på oplevelser, og denne var efterhånden blevet vores ven. Her faldt vi over et ganske fint tilbud på at jetboating, hvor vi fik 2 for 1, så kunne det jo næsten ikke blive bedre – og alligevel, jo. Dagen efter da vi mødte op ved jetboat stedet, fandt vi det lidt underligt at der ikke var andre end os, men der var skam en ganske naturlig forklaring, vi var de eneste der skulle med  Af sted over bølgerne det gik i det lave vand, skræmmende tæt på klipperne i svingene og 360⁰ spins. Fantastisk fart oplevelse og så endda som en privat forestilling – slet ikke en dårlig start på afslutningen i dette skønne land. Efter en dejlig og hurtig start på dagen, var det så tid til at sætte farten helt ned, hoppe i badetøjet, og ned i de dejlig hot pools og termiske bade, som er Hanmer Springs store trækplaster. Efter nogle herlige timers afslapning, var det så tid til at få pakket lidt og til at få gjort ”Eclipse” (som vores spaceship er døbt) klar til den sidste nat, inden vi i morgen rammer Christchurch og dermed endestationen for vores fantastiske ophold i det storslået New Zealand.



Advertisement
OperationEyesight.com
Entry Rating:     Why ratings?
Please Rate:  
Thank you for voting!
Share |